Den Sydvestlige region

»Den frugtbare slette«

Den største del af Nicaraguas befolkning bor på den frugtbare slette i det som udgør den sydvestlige region af landet. Omkranset af Lago de Nicaragua mod øst og Stillehavet mod vest, har denne slette fra før Columbus og til i dag tiltrukket mennesker på grund af den gode jord. Lige bortset fra vulkanerne Masaya og Mombacho, samt de to toppe på Ometepe, Conception og Maderas, så er dette område virkeligt fladt, lavt, grønt græsland, der huser landets kødkvæg, medens at kaffen har fortrukket sig til højere steder i bjergene mod nord. Området er ikke kun rigt i landbrug og kvæg. Det har også fremavlet mange af landets prominente personer og politiske familier, inkl. Chamorros som kommer fra området her.

 

De to eneste byer af betydning i dette område er Masaya og Granada. Masaya er stedet hvor alle stopper på vej gennem Nicaragua for at besøge det enorme kunsthåndsværks- marked. Den nærliggende Parque Nacional Volcan Masaya tilbyder nem adgang til at se på vulkaner, og Granada er uden tvivl en af Managuas smukkeste og mest populære byer og et godt udgangspunkt for at tage på opdagelse på de nærliggende Isletas de Granada og vulkanen Mombacho. Vejen der forbinder Managua, Masaya og Granada og fortsætter mod syd, gennem Pueblos Blancos(de hvide byer), søvnige og typiske Nicaraguanske byer.

 

Yderligere 75 km mod syd fra Granada ligger Rivas og San Jorge, hvorfra bådene til Ometepe sejler. Landet slutter mod syd med Peñas Blancas, der er den mere eller mindre uinteressante grænseby til Costa Rica, et sted man uværgeligt kommer igennem på vej mod nord. Langs kysten finder man San Juan del Sur, der er en af Nicaraguas bedste badebyer, hvor der står surfing, sol og alt godt fra havet på menuen. I regionen nord for San Juan del Sur, op til Montelimar er der potentiale for at udvikle Nicaraguas Riviera, når først vejen bliver ført frem langs med kysten.

 
 
 
 
 
 
Jesper Hannibal & Co - Fredensgade 36B - DK-8000 Århus Tlf: 70 270 370 * mail: info@jespercom.dk