Lago de Nicaragua
»Søen med hajer og vulkaner«
Denne kæmpestore sø der også er kendt ved sit indianske navn Cocibolca, er den største ferskvandssø i Amerika, efter de store søer i Nordamerika. Med sine godt 1000 km2 og en dybde på omkring de 39 meter, så er søen et spændende bekendtskab for folk der lider af søsyge. Søens vande hjemsøges af vinden Papagayo, der på få øjeblikke omdanner den stille overflade til et vaskebræt af korte bølger der sætter sig i maven. Bort set fra det, så byder den på rige muligheder for at dyrke alle slags vandsport; Windsurfing, svømning og fiskeri. Søen huser ferskvandssardiner og Nicaragua hajen (Bull Shark), en haj der kan leve både i ferskvand og i det salte hav ved den caribiske kyst.
Byen Granada, Nicaraguas ældste by, grundlagt i 1524, ligger lige ned til søen og er en af Nicaraguas mere velbevarede kolonitidsbyer. Stemningen er afslappet, den centrale park er velholdt med store mangotræer, og folk sidder på stole foran deres huse om aftenen og diskuterer verdenssituationen – en typisk tropisk lavlands-latinamerikansk by.
Øen Ometepe kan nås fra direkte fra Granada eller via af Rivas/San Jorge, og her kan vulkanerne Concepción og Maderas bestiges. Maderas er en udslukt vulkan med fascinerende tågeskov op ad siderne og en flot lagune i krateret.
Øerne i søen
Mange øer ligger i Nicaraguasøen, bl.a. øgruppen Las Isletas med 356 øer. Øerne byder på flere arkæologisk vigtige og historisk interessante områder og øen Zapatera, hvor indianerne rejste kæmpestatuer der nu huses rundt omkring på forskellige museer i verden. Der findes dog stadig findes mange grave på øen.
En anden øgruppe, Solentiname, ligger i den sydlige del af søen, og det lille samfund er kendt for deres skole af farverige malerier.
Floden mod havet
Længst mod syd forlader søens vande det centrale Nicaragua og løber ud i den 170 km lange San Juan flod der løber mod den caribiske kyst. Floden er stor nok til at kunne besejles, så tænk engang hvis man havde lavet Panama-kanalen gennem San Juan Floden til Lago Nicaragua, for herfra og til den Atlantiske kyst hvor der kun er 20 km!! Så ville Nicaragua næppe være så fattigt i dag.




