San Francisco

 

Det kan synes besynderligt, at en så forholdsvis lille by – omkring 1 mill. indbyggere på 120 km² – kan vinde så stor berømmelse, men har I først bevæget jer rundt til fods eller med den berømte cable car, betragtet Golden Gate Bridge, nydt en forfriskning i Fisherman’s Wharf eller gået på opdagelse i Chinatown, får også I byens fortryllende atmosfære ind under huden, og overgiver jer betingelsesløst.

 

En af byens største attraktioner er Pier 39, hvor gamle pakhuse er omdannet til et måske lidt poppet område med masser af butikker, restauranter og gøgl. Når I har fået traveskoene på, er der lige et par af de charmerende kvarterer, som I ikke må springe over. Blandt andet Telegraph Hill med nogle af byens ældste huse og en betagende udsigt ud over bugten samt Nob Hill, der emmer af historie og kultur.

 

Seværdigheder: san f

Lombard Street er kendt som verdens mest snoede/krogede gade. Denne stejle gade med de flotte victorianske herskabsvillaer og den smukke blomsterudsmykning besøges hvert år af millioner af turister.

 

PIER 39 - dette er San Franciscos mest besøgte attraktion. En festlig markedsplads med restauranter, caféer og mere end 100 butikker. Nærmeste nabo er en stor sælkoloni, der både kan lugtes og høres. Et charmerende indslag i gadebilledet!

 

san marina

Fisherman’s Wharf er altid et hit. Her skal I tage jer tid til at nyde nogle skaldyr, slå jer ned på en bænk, betragt folkelivet eller måske skal der gøres indkøb i nogle af de mange butikker.

 

Cable Cars er indbegrebet af San Francisco og den helt rigtige måde at lade sig transportere rundt i byen på.

 

Chinatown i San Francisco er den største kinesiske bosættelse udenfor Asien. Indsnus den helt specielle atmosfære, gør nogle eksotiske indkøb og få måske et måltid autentisk kinesisk mad.

 

Golden Gate Bridge er nok San Franciscos mest kendte vartegn og den kan ses fra stort set alle bakketoppe i byen.

 

Alcatraz

Midt ude i San Francisco-bugten ligger den isolerede tidligere fængselsø, Alactraz, der nu er et populært udflugtsmål. Der er afgange med båd til øen flere gange om dagen, og det er en god idé at bestille billet i forvejen, da der kun tillades et begrænset antal besøgende pr. dag.

 
 
 
 
 
 
Jesper Hannibal & Co - Fredensgade 36B - DK-8000 Århus Tlf: 70 270 370 * mail: info@jespercom.dk