Trekking Inka-stien

 

-til Machu Picchu

Når man i 4 dage har vandret gennem frodig regnskov med udsigt til snedækkede bjergtinder, skimter man pludselig Machu Picchu i det fjerne. Da ved man, at dette var den eneste rigtige måde at ankomme til Inkaernes glemte by.

Inkastien er en del af det stisystem som inkaerne brugte, når de rejste fra den ene ende af deres store rige til den anden.

 

Tur på Inkastien - 4 dage og 3 nætter:

 

Dag 1:

Vi forlader Cusco omkring kl.4 om morgenen for at tage til Ollantaytambo og derfra til Km 82. Ved Km 82 kan du købe ting som du måske har glemt, f.eks. vandrestav, vand og regnslag, og benytte det sidste rigtige toilet for det næste stykke tid. Vi starter med at gå fra Km 82 til Huallabamba; en rimelig flad og smuk tur langs Urubamba floden, med udsigt til Mt. Veronica´s snedækkede tinde i 5750 meters højde.

Her kommer vi forbi nogle lokale landsbyer, hvor folk stadig bygger deres huse med traditionelle ichugræstage. Her kan vi også se den berømte tuna kaktus, nogle med cuchinilla lus, som bruges til at farve tøj.

Vi slapper af et stykke tid, med en smuk udsigt over Llactapata- et vigtigt landbrugsområde for Inkaerne.

Efter Llactapata drejer vi væk fra floden og går op gennem dalen langs med Kusichaca Floden. Her har vi en god chance for at se kolibrier flyve omkring i blomsterbuskene. Vi ankommer til landsbyen Huayllabamba om eftermiddagen og fortsætter opad til vores lejr, en smule i retning af Warmi Wañusca- kendt som Den Døde Kvindes Pas. Fra lejren har vi en smuk udsigt over dalen og de omkringliggende bjerge.

 

 

Dag 2:

Vi står tidligt op for at starte på den stejle tur til det første pas, Warmi Wañusca, i 4200 meters højde. Vi går gennem den fantastiske skov, dækket af grønt og gråt mos. På hele dette stykke går vi på høje trappetrin. Efter dette kommer vi til den åbne puna. Her kan vi måske se lamaer, der græsser lige nedenfor passet. Ved ankomsten til passet tager vi os et fortjent hvil og nyder udsigten til begge sider, før vi starter ned ad trapperne på den anden side.

Efter 1-2 timers gåtur kommer vi til Paqaymayu dalen, hvor der er mulighed for at benytte toiletter. Vi fortsætter til Runkurakay- endnu en Inka ruin- og herfra går vi på 100% oprindelig Inkasti. Vi begiver os afsted til det andet pas i 3900 meters højde. På dette sted, på solrige dage, har vi en helt utrolig udsigt mod Vilcabamba Bjergene, hvor inkaerne trak sig tilbage til, efter kampe med spanierne. Her har vi mulighed for at slå lejr eller vi fortsætter den smukke tur ned til de store ruiner Sayaqmarka. Efter en grundig forklaring om ruinen og områdets historie, fortsætter vi gennem en mindre tågeskov mod vores lejr.

 

Dag 3:

Hvis vejret er klart vågner vi op til en fantastisk udsigt mod Vilcabamba Bjergene. Efter morgenmaden fortsætter vi mod det tredje pas. Dette stykke af turen er meget smukt, med tågeskov, orkideer, bregner og et farverigt fugleliv. Dette stykke af inkastien er helt fantastisk med delvist huggede tuneller og perfekt placerede sten. Vi spiser frokost ved det tredje pas nær Phuyupatamarca, før vi starter den lange nedstigning til Wiñay Wayna, stedet for vores sidste lejr. Dem der stadig har energi kan gå længere ned og se Intipata og om eftermiddagen går vi alle til det fantastiske Wiñay Wayna lige bag lejren.

 

Dag 4:

Meget tidligt forlader vi lejren for at nå til Inti Punku inden solopgang. Herfra får vi det første glimt af Machu Picchu mellem to bjergtoppe højt over Urubamba Floden. Vi mødes alle på et aftalt tidspunkt for at gå turen til Machu Picchu. Vi vil komme til at lære om stedets vigtighed - religiøst og historisk -og vi vil kunne nyde den flotte inka-arkitektur. Efter den guidede tur kan man gå op på toppen af Wayna Picchu, hvorfra man kan se hele området og Machu Picchu. En anden mulighed er, at besøge det smukke Måne Tempel. Om eftermiddagen mødes vi i Aguas Calientes, hvorfra vi tager toget tilbage til Cusco.

 
 
 

Verdenskort


Tilbage til verdenskort




Oplysninger:

  • alle priser per person
  • små ændringer i prisen og dagsprogrammet kan forekomme

Faste afgangsdage:

Onsdag, fredag og søndag

 

Vores service inkluderer:

  • al transport, også bus fra Machu Picchu til Aguas Calientes.
  • Alle entreér ( Inkastien og Machu Picchu)
  • Professionel tosproget guide, kok og assistenter.
  • Alle måltider, fra morgenmad på dag 1 til morgenmad på dag 4, såvel som eftermiddagste og snack.
  • Varme drikke til alle måltider og koldt vand om morgenen til at fylde drikkedunkene.
  • 3-personers iglotelt til 2 personer plus madrasser.
  • Rummeligt spisetelt, køkkentelt og toilettelt.
  • Stole og borde i spiseteltet.
  • Bærere til at bære alt fælles udstyr og mad.
  • Førstehjælpsudstyr incl. ilt.

Man bør medbringe:

Lommelygte, drikkedunk, solcreme og solhat, insektspray, regnslag, svedtansporterende tøj, gode vandrestøvler, varm sovepose, varm hue, vindjakke, kamera med ekstra film, toiletpapir, snacks og lommepenge.

 

Beklædning:

Tyndt svedtransporterende tøj - lag på lag. Husk altid at have tørre bluser, en varm hat og ekstra sokker i din dagtaske.

 
 
 
 
 
Jesper Hannibal & Co - Fredensgade 36B - DK-8000 Århus Tlf: 70 270 370 * mail: info@jespercom.dk