Titicacasøen - Inkaernes hellige sø

 

 

Mens Cuzco for inkaerne var verdens navle, var Titicaca menneskehedens moderliv. Den er verdens højest beliggende sejlbare sø med et areal på 8300 km2 oppe i 3800 meters højde. For få år siden sejlede større togfærger ud som vigtige varetransporter mellem kysten og La Paz i Bolivia. Rester af den gamle færgehavn kan ses i Puno. Nu ser man dog kun mindre turist- og fiskerbåde på Titicaca. Mange kulturer har haft deres udspring omkring denne mægtige sø. For eksempel opstod Tiawanaku-kulturen her for mere end 2000 år siden og deres indflydelse strakte sig langt ind i både Peru og det nordlige Chile. Man kan stadig se deres monumenter langs søens bredder. Da spanierne meldte deres ankomst herskede inkaerne, og de betragtede sig selv som sønner af solen, født af søens vande.

 
 
 
 
 
 
Jesper Hannibal & Co - Fredensgade 36B - DK-8000 Århus Tlf: 70 270 370 * mail: info@jespercom.dk