Shamwari Private Game Reserve
Det prisbelønnede Shamwari Private Game Reserve, har et smukt og varieret landskab, der i reservatets sydlige del gennemskæres af Bushmans River. Den afvekslende natur gør reservatet til et paradis for et mangfoldigt dyreliv, der tæller "The Big Five" og en mængde antilopearter, giraf, flodhest og den sjældne afrikanske hyænehund.
Et ophold på Shamwari er en enestående safarioplevelse, men det giver også et indblik i den svære balancegang mellem turisme og bevarelse af den skrøbelig natur og dyrelivet. Fredning, bevaring og rehabilitering er en stor del af Shamwari, og sammen med The Born Free Foundation gøres et stort arbejde for at oplyse og uddanne især lokalbefolkningen.
Der er seks forskellige luksus lodges i det 25.000 ha store Shamwari Private Game Reserve. Alle er enestående og luksuriøse, og har hver deres egen stil og atmosfære, så der er noget for enhver smag. Vores favoritter er Bayethe og Lobengula. Børn under 12 år kun tilladt på Riverdene Lodge - forhør nærmere.
Bayethe Lodge, der er Shamwari’s eneste "tented lodge", ligger ned til et attraktivt område med vandhul og træer, der tiltrækker mange antiloper og fugle. Lodgen har boma, stor udsigtsveranda, pejsestue og spa. De ni stråtækte luksustelte er fuldt møblerede, har kanvasvægge og træskydedør, aircondition, minibar, badeværelse ensuite (seks telte med udendørs bruser, tre med indendørs) samt egen udsigtsveranda med en lille pool.
100 meter fra receptionen ligger tre "telte" – Bayethe Hills. Dette er måske den mest luksuriøse tented lodge Sydafrika kan fremvise. Disse tre "premier telte" har yderligere pejs, tv, badekar, udendørs bruser og på verandaen er der udover plunge pool også hængekøjer. Bedre bliver det næsten ikke!
Logengula Lodge er en traditionel afrikansk oplevelse. Lodgen har pudsede vægge, frilagte bjælker og tækkede tage. De fem suiter er meget rummelige og smukt indrettede i afrikansk stil. Tre af suiterne har egen "plunge pool" mens de sidste to ligger ud til den fælles swimmingpool. Alle har aircondition, loftsvifte, minibar, tv samt indendørs og udendørs bruser. Chief Suiten har desuden en stor lounge med pejs og lille privat pool. Lodgen har swimmingpool, wellness center, et fremragende køkken og en vinkælder med et flot udvalg af sydafrikanske vine. Fra den store veranda er der en fantastisk udsigt til det omkringliggende busklandskab.






